Henrik Ibsens skrifter

Igår modtog jeg ​dit brev fra Selbo; det var ikke dateret, men har vel været lidt længere end sædvanligt undervejs, da jeg synes at der i poststempelet står den 9de. ​Under denne samme dato, eller kanske den 10de sendte jeg Sigurd et brev, hvilket forhåbentlig rigtig er fremkommet. Det var adresseret til Lund.

I forgårs blev jeg færdig med ​ 4. akt, der er af omtrent samme længde som de forrige. Jeg arbejder nu på den 5. og håber, da denne er den korteste, at kunne ​få manuskriptet afsendt ved månedens slutning.

Bjørnson med frue og ​døttre er i ​ Schwaz. ​Han skriver mig til at han nu holder på med det sidste afsnit af ​sin fortælling, og opfordrer mig til, når vi begge er færdige, at komme hen til dem på et besøg. ​Til

Faksimile

Jonas Lie, der er i Berchtesgaden, vil han sende den samme opfordring, for at vi kan holde «tre-digter-møde». For B: at komme hid vilde ikke være muligt da alle værelser fremdeles er optagne eller lagt beslag på, og desuden vilde det forlænge rejsen for J. L. Jeg har lovet at ville komme hen ​på et par dage; det kan altid være en adspredelse efter arbejdet, og måske kommer vi på lang tid ikke atter i en sådan nærhed af hinanden; det er nu over 20 år siden ​vi sidst såes.

For nogle dage siden fik jeg besøg på mit værelse af en mig ubekendt herre, der præsenterede sig som – L. Passarge. Han og ​ hans frue var på en rundrejse, havde overnattet i ​ Sterzing, havde læst i en avis at jeg opholdt mig her og kom da straks herop for at træffe mig; vi blev sammen hele eftermiddagen; hans frue var uvel; men næste dag fik jeg sagt dem begge farvel da de rejste nordover med morgentoget. Også hun har lært sig norsk og sagde at de kun lever og ånder i mine bøger.

​ Advokat Stang med ​ frue og ​datter

Faksimile

har ligeledes tilbragt nogle eftermiddagstimer her på en udflugt fra Innsbruck; jeg trakterede med kaffe og likør i ​havehuset og de var øjensynlig meget ​glade ved mødet.

​ Frøken R. & S. havde i lang tid gåt og snakket om at det var dem umuligt at få sove her og besluttede derfor at flytte til Sterzing. En middag tog de da også farvel med alle sine bekendte og begav sig med sin bagage ned til stationen. Dagen efter fik jeg imidlertid høre at de havde ​skiftet sind undervejs og havde lejet sig ind hos slagteren, hvor de fremdeles er. Jeg tror nok de skammed sig lidt over den historie med den højtidelige afsked; thi de viste sig ikke på flere dage i spisesalen.

​Sindings afrejste for et par dage siden. Også de er meget ​vægelsindede og vilde den ene dag nordover, den anden dag sydover. Endelig ​afgik de da foreløbig til Innsbruck; hvor hen de derfra tager vejen, ved jeg ikke.

Her har hele tiden været pakkende fuldt af fremmede og er det

Faksimile

fremdeles; selv August Gröbners nye hus, der ikke er ganske færdigt, har måttet tages i brug. ​Passarges bog om mig, og ​ Brandes’s afhandling i «Nord und Süd», ledsaget af ​mit portræt i en mesterlig udført ​radering, cirkulerer i flere exemplarer blandt gæsterne. ​ Mine skuespil på tysk kender de nok for det meste alle. Med dr. Spizer fra Wien sidder jeg gerne og taler om aftenerne; han er en stille elskværdig mand; ingen skulde tro om ham at han førte en så hvas pen.

Sigurd må du hilse mange gange, og sig ham at han endelig ikke må komme bag de trønderske heste, der er berygtede for den vane at ​slå op. Jeg glæder mig meget til at få læse ​hans skitse, men håber dog at han ikke anvender hele dagen til arbejde.

Gid I nu må have det rigtig godt i alle måder. Jeg befinder mig så vel, som jeg kan ønske det, spiser og sover godt og er altid oplagt til at arbejde. Vejret er nu køligt, men sundt og styrkende. Skandinaverne har bedet mig hilse. Farvel for denne gang. Skriv snart igen til eders hengivne